Olferts
Dette er Olferts gamle hjemmeside
Hjem til OFA
Den nye er: ollerupforsamlingshus.dk/pages/index.asp?klub=6

 

 

 

 

PRAGTFULDT PUBLIKUM

Afenginn leverede musikken

Normalt er det bandet/orkesteret/solisten der træder tydeligst frem i hovedet, når jeg dagene efter en koncert, skal skrive om den, men i lørdags på Spillestedet Olferts var det publikum, der står stærkest tilbage i erindringen.se billeder fra koncerten
Ikke at det var uvæsentligt at det var Balkan- (og alt mulig anden anderledes klingende) inspirerede Afenginn, der leverede musikken. I midten var den karismatiske mandolinfinne med det duvende rastahår.  Han dirigerede publikums klap, først med mandolinen, så via ansigtsudtryk og senere ved hjælp af sine hænder. Og de fulgte hans mindste vink, og gav det medspil, som må være drømmen for en hver optrædende.
Til hans venstre side stod en af dansk rocks mest erfarne guitarister. Aske Jacobi startede først i 80’rne i den første udgave af News (dem med Gitte Naur) og har derefter spillet med stort set alle, der er værd at nævne: Sanne, C.V., Helmig osv osv. I selskab med aften gins besætning af noget yngre mænd betjente aldrene Aske bassen, og råbte sammen med de andre, når melodierne gik over i råb. De var ret gode til at råbe esperanto! Verdenskunstsproget få taler og ingen forstår.
Også trommeslageren, der uden at gøre meget væsen af sig, holdt rytmen.
Violinen og klarinetten skiftedes til at dominere melodierne, der ofte gik fra det helt stille, ja nærmest helt i stå, til at flyve op i tempo, til det nåede rundtossede stadier. I de stille passager vuggede publikum blidt med, og ved hvert et tiltag til tempo var dansegulvet fyldt.
Stor glæde for arrangørerne med sådan et publikum. Og dejligt med så mange forskellige mennesker: gamle garvede Ollerupforsamlingshusbrugere, nye ansigter helt fra Langeland og unge friske fjæs, blandt andet oppe fra lærerskolen. Rart at få bekræftet, at der er folk der vil komme til vores tem’lig forskellige koncerter. Vi håber, I kommer igen til koncerterne i 2010!
6. februar er der dobbeltkoncert med Marie Frank og Mikael K. & Klondyke (hvis du ikke kender dem, tjek dem: http://www.myspace.com/mikaelkiklondyke ) og 28. maj kommer et af de friskeste nye skud på den poetiske dansksprogede musikscene: MOURITZ / HØRSLEV PROJEKTET (hvis du ikke kender dem, tjek dem: http://www.myspace.com/mouritzhoerslev ), og samme aften optræder også et andet nyt orkester, men derom senere.

Skriv OLFERTS  i 2010 kalenderen ved den 6/2 og den 28/5!


Anders poet / Anders Rostrup Lorentzen

 

Se Jans fine billeder
Se Jans fine billeder

Afholdte arrangementer i Olferts Søde Venner

MoonJam
fredag den 4. februar

Beat the Meetles
fredag den 1. oktober 2010

Burnin Red Ivanhoe og
Ollerup Lufthavn

lørdag den 28. august 2010

Mouritz/Hørslev Projektet og
Bang Bang Brain

fredag den 28. maj 2010

Marie Frank og Klondyke
lørdag den 6. februar 2010

Afenginn
lørdag den 7. november 2009

Niels Skousen og Dream City
fredag den 25. september 2009

Peter Sommer og Tiggerne
lørdag den 18. april 2009

Dissing Dissing Las og Dissing
lørdag den 14. marts 2009

Return of the United Dogs
fredagscafe med jazz
27. februar 2009

Fredagscafe 30.01.09  –
Denne gang holdt vi Januarudsalg!

Høstmarked
fredag 17. oktober 2008

Moussa Diallo
lørdag 11. oktober 2008

Cafeaften med spisning og Catastrofee
fredag 19. september 2008

Skipper Just Frost
fredag 6. juni 2008

Ingemann, Møller og Fagt
fredag den 11. april 2008 (Egebjerg Øveklubs Forårsfest)

Nytårskoncert med Immergrün og Martha Andrade
søndag 20. januar 2008

Fortælleraften i Ollerup Forsamlingshus
fredag d. 30. november 2007 kl. 19.00

Bluesaften med fællesspisning
Fredag d. 12. oktober 2007

Høst Byttemaked
Fredag d.7. september 2007

Grillaften
Fredag d. 10. august 2007

 

Afenginn i Ollerup Forsamlingshus d.7/11 2009.

Fabulerende -------

Helle Bos ganske subjektive observationer på dansegulv i skrivende stund lyttende til deres nye cd, som danser ud i Jans og mit lille rodede hus ude på landet her på Sydfyn.

Den aften dansede jeg til Afenginn sammen med mange smukke og spraglede unge mennesker, de var så smukke i deres tøj, stadset op til skønhed og fest i forsamlingshuset. Vi var også et par stykker af de sejge, noget ældre, der prøvede at få musikken til at gøre vores fødder lette og bevæge vores tunge, trætte kroppe af sig selv. For min overbevisning fra tilfældigt at have hørt dem på cd før  (Annettes og Peters cd på afspilleren for et par år siden til ”Dansemik”) og danse rundt til deres fabulerende musikunivers var,at det var givende og kropsmeddigtende musik, at det kunne bevæge mig fysisk. At det kunne trylle mig----næsten grænseløst fysisk i dansen og bevægelsen, give mig lethed, tyngde og stilhed fuld af forventning og rytme.
Jeg VILLE så gerne fortrylles, så jeg fulgte musikkens og rastaforsangerens mindste vink ligesom resten af publikum. Jeg syntes, det var så dejligt at se entusiamen især hos det unge publikum og de mange lyttende mennesker i alle aldre, mange på stole. Jeg kunne ikke helt forstå, hvordan de lyttende på stole kunne lade være med at danse.
Jeg dansede, min fod var dog ikke helt let i dansen, men jeg nød de unge pigers glød, når de dyrkede orkestret, specielt den unge mand med rastahåret.
Jeg analyserede, mens jeg legede spontan, stor kontrast med Aske Jacoby i jakkesæt og ”holdt”, han er jo for fanden noget af en garvet rotte!, og den unge rastamand/sprællemand på bare tæer ( den unge Ian Andersson fra Jethro Tull tænkte jeg lidt på!!!) og de to spillemænd og den stille trommeslager. Og pigerne lige foran scenen, se mig, se mig, se mig!
Hvor har jeg det fra? Fordi jeg er fuldstændig ligesådan bare meget ældre, så på en måde var det atter en historisk koncert for mig. Jeg var rykket tilbage i det ældre geled.
Det er en dejlig cd, jeg lytter til, det er dejlig musik.
Og dansen den går i alle steder i alle lande i alle tider!!
Og så var de stoppet og så var det slut, hov! Og forsamlingshuset tømtes tidligt den lørdag nat.
Kærlig hilsen Helle Bo, vistnok skuespiller.