|
|
Endnu en dobbelkoncert, denne gang med Mouritz / Hørslev projektet og det unge hurtig-rock-band the BANG BANG BRAINS som giver eftervarmnings-koncert. Kok og Rul opstiller den økologiske pølsevogn på parkeringspladsen allerede kl. 16, og holder åben under hele arrangementet. Sally serverer stor bøf i hjemmebagt burger med alverdens lækker fyld og/eller falaffel i pitabrød med hjemmelavet hummus og tahinsovs. Mød Sally på www.kokogrul.dk
Billetpris her: 195 kr.
Pris i døren: 225 kr.
Antal billetter: 120
Musikken starter kl: kl. 20:30
Billetter sælges i døren fra kl. 18.00
Musikere: Digterinden Lone Hørslev står for teksterne, og synger af og til for. Sangeren og komponisten Mads Mouritz står for melodierne.
Deres band består ud over dem selv af: Jacob Funch, Thomas Vang, Mads Andersen, Oliver Hoiness og Dísa.
Hvorfor skal det altid være støvede navne fra tredserne og halvfjerdserne, når I laver koncerter i Ollerup Forsamlingshus? Bliver vi af og til spurgt.
Det skal det heller ikke! Fredag den 28. maj byder Spillestedet Olferts på dobbelt koncert med to nye skud op i den danske musikhimmel.
Hovednavnet er anmelderroste Mouritz/Hørslev Projektet, der giver poetiske bud på den nye danske pop/rocksang. Digteren Lone Hørslev og musikeren Mads Mouritz og deres 6 mandsband leverer oplevelser til både hjerne og hjerte. Sange fra hverdagen, der får et digterisk vrid og gode melodier. Mads Mouritz varmede med stor sycces op til Peter Sommer koncerten sidste forår, og glæder sig til at vende tilbage til Olferts og dets dejlige medlevende publikum.
Bang Bang Brain sigter mere efter mellemgulvet og er gedin rock som Led Zepelin lavede og Jack White laver den. De har lovet at levere hyper energi, så dine danseben får ømt ved at vakle hjem, når de har lukket festen.
Hjemmeside: http://loneogmads.dk/
Hovednavnet Mouritz/Hørslevs projekt er i første omgang at give et bud på en række nye dansksprogede sange, der både taler til hjernen og hjertet. Med en blanding af folkelig appel og en insisterende skævhed formår duoen og deres band samtidig at underholde og forundre, mens det altid lykkes dem at bevare en musikalsk nysgerrighed.
The Bang Bang Brain har rødder i klassisk rock, men har med eksperimenterende guitarriffs og karismatisk vokal skabt en lyd som på samme tid er velkendt såvel som ny; en lyd som skal høres! På scenen glemmer musikerne alt om tid og sted og der bliver danset i vildskab. Bandets energi er nærmest hypnotiserende og de drager publikum ind i deres elektriske univers. The Bang Bang Brain er i international klasse.
Nillers Bitte Mads når lige hjem fra Kina turne med Reptile og Retard, hvor de bla. spiller på den danske Expo pavillion.
Mads DK: Vocals, Joe Astrup: Guitars, Henrik Vorup: Bass, Silas Michelsen: Drums |