Se billeder taget af Jan og Thomas
Og så har Henning Christiansen filmet, se disse film på YouTube:
|
Afholdte arrangementer i Olferts Søde Venner
MoonJam
fredag den 4. februar
Beat the Meetles
fredag den 1. oktober 2010
Burnin Red Ivanhoe og
Ollerup Lufthavn
lørdag den 28. august 2010
Mouritz/Hørslev Projektet og
Bang Bang Brain
fredag den 28. maj 2010
Marie Frank og Klondyke
lørdag den 6. februar 2010
Afenginn
lørdag den 7. november 2009
Niels Skousen og Dream City
fredag den 25. september 2009
Peter Sommer og Tiggerne
lørdag den 18. april 2009
Dissing Dissing Las og Dissing
lørdag den 14. marts 2009
Return of the United Dogs
fredagscafe med jazz
27. februar 2009
Fredagscafe 30.01.09 –
Denne gang holdt vi Januarudsalg!
Høstmarked
fredag 17. oktober 2008
Moussa Diallo
lørdag 11. oktober 2008
Cafeaften med spisning og Catastrofee
fredag 19. september 2008
Skipper Just Frost
fredag 6. juni 2008
Ingemann, Møller og Fagt
fredag den 11. april 2008 (Egebjerg Øveklubs Forårsfest)
Nytårskoncert med Immergrün og Martha Andrade
søndag 20. januar 2008
Fortælleraften i Ollerup Forsamlingshus
fredag d. 30. november 2007 kl. 19.00
Bluesaften med fællesspisning
Fredag d. 12. oktober 2007
Høst Byttemaked
Fredag d.7. september 2007
Grillaften
Fredag d. 10. august 2007
|
SKOUSEN & INGEMANN, BERLEV & TØMRERCLAUS PÅ OLFERTS 25. september 2009
set, hørt og beskrevet af ARL / Anders Poet / ?
Der kom fire af dansk rocks store legender
til Olferts en fredag aften i september
et par uger før det sku ha været, I don’t helt remember
De er fra generationen efter Elvis: ”elsk mine tænder”
men lige meget for de kommer tøffende
i en af de motherfucker store røde amerikanske dieselflydere
gamle socialister, kan godt være fuldfede livsnydere
Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968
Og Skousen kan ikke finde sine briller
senere er det ordene, hukommelsen driller
men det er også lige meget, for så fortæller han
at han som barn har boet her på egnen
og at vende tilbage er som at stå nøgen i regnen
Niels snakker sine sange, reciterende a la Dylan
alen lange skillingsviser, min hjerne tager sig en vildand
Men så kommer historien om hekseafbrændingen i Ribe
Maren Splid bliver genskabt, krystalklar tegneseriestribe
skræmmende billeder jeg hellere end gerne vil glemme
Skousen spørger os og sig selv: ”burde denne guitar ikke stemme?”
Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968
Skousen & Ingemann står pludseligt sammen, der hvor de stod
genforenet fra fortiden i jakkesæt og velvoksent hjerteblod
og derfra hvor jeg sidder, ser det ud som om hele salen glædes
for at modtage et retrospektivt fælles syrebad, fedest!
Skousen får glød i øjet og fornyede kræfter i sin stemme
brødre af hånd og ånd, det er på Sydfyn ”stuemusikken” har hjemme!
den stillesiddende lyttende forsamling får rum til at standse
der kommer liv i kludene og i Isabellerne begynder at danse
Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968
Peter Ingemann styrer ”drømme byen” med bassen
giver fuld los og synger sig fri af pengekassen
Han ligner én der kan li’ det han laver
en yngre mand kunne være faldet i staver
Jeg kan sgu ikke høre hvad der Dream og hvad der er Cream
men at de gamle fyre kan rocke og rulle, det er xtreme
Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968
Så er der TømrerClaus. Manden med højt hår og guitar
han har sikkert også titlen bedstefar på sit repertoire
Jeg kan huske ham fra Skru Op, og Kød På Bordet
det var årtier før Søren Rislund fik reklamepenge ned i foret
og blev mere kendt med Monrad og hunde på TV
det ender sgu med de sælger køkner til sange af CV
Men i Karmamusic kan du købe lyd til din hyggeryger
kan godt være øjnene tåger, men glad er din nyrer
Nå , tilbage til Olferts fredag den 25. september 2009
Claus høvler den fedeste guitar og gi’r sig ud i stripperi
Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968
Og til sidst og mindst i størrelse er der Charlie Berlev
der ligner en helt almindelig bænkebesidder fra Herlev
Lille Søren, der aldrig kom i lære som elektriker eller et eller andet andet
Men blev en del af de allerstørste rocklegender her i landet
vildt hår og fistelstemme, man ved aldrig hvad tiden har dig i vente
for der er jo også nogen der al for tidligt til himlen rendte
Søren fik pladsen fra Bjørn Uglebjerg, der slog Gassernes tidlige tromme
Og i dag er han igen stand in for Uglen, hvis tid desværre er omme
Og mens Berlev trommer sin solo, ringer mindetelefonen
giver mig flash back om midthalvfjerdserne, hvor Gasolin besad tronen
min første koncert, SÅDAN! Mine ørers første snert af tinnitustonen
Jeg vil slet ikke lave kommers
Jeg var bare selv med
dengang i sportshallen i 1976
Anders Poet
Stjernedrys over Ollerup Forsamlingshus.Og vi ved det ikke engang rigtigt. Er det ikke sandt? At vi er så heldige! ”Fanget af fortiden” eller ”En rejse i tid og rum.” eller ”Min sjæl dansede.”eller :Apopros ”68”.
af Helle Bo, skuespillerNiels Skousen og Dream City : Peter Ingemann, Tømrerclaus og Søren Berlev i Ollerup Forsamlingshus d.25/9 2009
Det var stort, så stort , at jeg fattede mig i korthed, selvom jeg havde fået deres tilladelse til at brede mig, da jeg introducerede dem: De fire legendariske musik/rocknavne: Niels Skousen, Peter Ingemann, TømrerClaus og Søren Berlev.Jeg var hamrende nervøs, selvom jeg var i mit turkis/blå ”Den lille havfrue” –outfit og håret sat op med opfindsomt pynt, turkis blomst og farverige klemmer, lidt sminket og ærbødighed for de optrædende især Niels Skousen, som jo også er skuespiller,og som jeg har arbejdet sammen med et par gange.De andre mødte jeg også dengang.De er en del af mit unge liv engang for længe siden i København.
Jeg var 15 år i 1968,og jeg kom i 1.g på Virum Statsskole. Og blev 16år i midten af november. Det var en epokegørende tid de kommende år for mig og for de fleste unge. En fantastisk tid. Jeg fik gjort op med ”facaden udadtil” med hele mit liv og min person. Det var jo en stor bevægelse, vi var mange dengang. Det beskriver Skousen virkelig godt i ”68.”
Jeg mødte Niels Skousen i Solvognen, som jeg jo var del af, 6–7 år senere både i Julemandshæren og musicalen Elverhøj. Han var da en allerede utroligt respekteret mand og sanger/skuespiller med et fantastisk overblik, etableret, ældre og erfaren , meget adræt og ikke bange for at kaste sig ud i vovestykker og højder.Og med en skarp vinkel på livet dengang som nu. Senere spillede jeg med ham i musicalen ”Frit Fald” på Bellevueteatret. I forbindelse med Christianias 30 års fødselsdag i 2001 og Solvognens sangrevival af Elverhøjsange, sang vi sammen på scenen med de andre fra Elverhøj i Den Grå Hal på Christiania.Så vores spor har krydsedes.
Jeg har den største respekt for Niels Skousen og det han formår med sine tekster, sine sange, sin kultiverede og sårbare fremtoning, sit nærvær. Her er en stor kunstner.
Så for mig var gensynet med ham meget stort, glædeligt og varmt. Hans optræden rørte mig dybt i hjertet. Dirrende tilstedeværelse. Fantastiske tekster. Og Dream City kom ind og var med. Der blev lyttet intenst. Og efter ”Skousens sæt” var der stående applaus.
Det var så fint, at der kom ”knald på” og masser af dans bagefter med Dream City. Peter Ingemann, som jo spillede i vores hus for anden gang, en god mand , en hjørnesten i blandt de gamle rocklegender,TømrerClaus, som jeg har mødt et par gange i forbindelse med Christianias Kulturforening for et par år siden, Søren Berlev er jo rocklegender fra hver deres store univers.Berlev har jo nok været så berømt , som man kan blive i lille Danmark som trommeslager i Gasolin. De førte mig med deres musik helt tilbage til dengang jeg var purung ,også yngre end min Solvognstid med ”Oppe i Træet” og Cream, yes! Dejlig sang og musik. Og ”Røde mor” fra Solvognstiden. Sammen med Skousen spillede de også noget af det smukke repertoire fra ”Skousen og Ingemann” – perioden. De sluttede af med hele orkestret og Skousen hentet op fra dansegulvet til ”68”. De lokale sydfynske kvinder havde hevet ham ud til dans i forsamlingshuset. Jeg dansede ikke med ham, men jeg dansede. Jeg har altid elsket at danse.
Jeg hang også ud i baglokalet, sikke´nogle dejlige mennesker, TømrerClaus havde sin søde, smukke kone med, der var en fin stemning.
Jeg vinkede farvel til dem, da de kørte i deres ”van”, og jeg råbte om Søren var kommet med, det var han. Sikke´en vidunderlig aften!.Det gi´r mening! Med livet! Når man ser det i perspektiv. Og min sjæl dansede, jeg var rørt!
Helle Bo, skuespiller d.28/9 2009
|
