Afholdte

Nytårskoncert med Immergrün og Martha Andrade
søndag 20. januar 2008

Fortælleraften i Ollerup Forsamlingshus
fredag d. 30. november 2007 kl. 19.00

Bluesaften med fællesspisning
Fredag d. 12. oktober 2007

Høst Byttemaked
Fredag d.7. september 2007

Grillaften
Fredag d. 10. august 2007

Peter Sommer og Tiggerne

HERLIG FOR-SOMMER PÅ OLFERTS
Vi kunne godt bilde os ind, og ordspilsmæssigt oplagt, at kalde lørdag den 18. april 2009 for en rigtig sommerdag. Solen stod over de friskgrønne marker, gyllen tæller ikke på skrift, og irgrønne blade og knopper trængte sig også på.
Pladsen vest for forsamlingshuset var skærmet af, og omdannet til gårdmiljø med Kok & Rul’s flotte sorte madvogn i zenit, og blødt tilstrømmende koncertgæster. Vinduet blev govlet op, baren betjente både ude og inde.
Jo, der var dejlig sommeragtig stemning, i falafel og burgerkøen, smagte begge himmelsk! stort bifald til Mammut???, Sally og deres mandlige hjælpere! og rundt ved havebordene, hvor gamle kendinge og nye Olferts-gæster slubrede den sidste aftensol, inden musikerne skulle betræde den forbedrede og forstørrede scene.
Den havde nu ikke nødigt at være så stor, for at rumme opvarmningsorkesteret. Os i arrangørgruppen havde jongleret med blæreord, over at den på flere fronter højaktuelle digter Lone Hørslev ville komme og kaste up-to-date-glans over aftenen. Jeg og andre diskuterede Hørslevs udseende, og mente hun lignede en noget yngre model, og også ansigtet virkede noget anderledes. Men billeder og tv kan jo snyde, det ved alle!
Folk stimlede sammen i salen, Lars bød velkommen. En lille mand med overskæg og lækker guitar, præsenterede sig som duoen Mouritz/Hørslev Projektet, men denne gang uden partneren Hørslev, til gengæld havde han taget sin islandske veninde med.
”Kold start,” nåede jeg at tænke, men blev hurtigt fanget ind af Mads Mouritz’s guitar, rytmeboksen, Hørslevs poetiske tekster og ikke mindst den islandske fe, der med instrumentstemme gjorde det samlede indtryk stemningsfuldt og igen, meget poetisk!
Salen kunne sagtens have klaret mere opvarmning fra den kant!
Jeg ved ikke hvor mange, der lagde mærke til introen, som nok skulle have skabt ro og forventning, inden bandet kom på, men da de gik på og åbnede med åbnings- og titelnummeret fra den seneste cd TIL ROTTERNE TIL KRAGERNE TIL HUNDENDE, blæste PETER SOMMER & TIGGERNE som lovet til rockstemning med hylende rockhyl og velkørende guitarer.
Selv ældre P.-pop-Sommerhits som VALBYBAKKE (bare tale Ikke snakke) og 8-6-6-0 (gid du kom til Skanderborg og blev der ...) blev af Tiggerne forvandlet til svedigt rockende rock, hvor guitaren fik frit ”løv”, som Peter østjyde ville udtale det.
Peter Sommer fortalte nærværende og roligt om gamle venner, afdøde inspirationskilder, ”det er jo ikke alle teksterne, der handler om artisten selv,” tilføjede han med et Ole Lund Kirkegårdsk glimt. (Nej, der er mere Hodja end Orla Frøsnapper over Skanderborg forfatterens yngre poetiske bybroder.)
Som koncerten gled frem blev rocken afløst af nogle mere stille numre, hvor guitarer og trommer fik pause.
Energien fortsatte dog i et intens leje, og publikums ører var med, mens Sommer holdt sangforedrag, og var i nærkontakt med tilhørende, både dem på gulvet og dem på balkonen, (især dem højt på strå fik et godt øje.)
Resten af bandet og rocken vendte hørligt tilbage. Mest numre fra den nyeste cd, men også ældre krydderier tilsat råhed.
Første ekstranummer var min personlige Peter Sommer etter, VI FALDER FØRST, DEN DAG VI KIGGER NED, et hurtigt nummer hvor tekst og musik rammer hinanden i et herligt smæld. (Det lyder også til diverse radiostationer efterhånden har opdaget nummeret.) Gode numre slutter for hurtigt, li’ som gode koncerter. Publikum klappede vedholdende bandet ind igen, og da Peter havde tisset af, fik vi et tredje og sidste. Det var et nyt nummer, jeg havde i hvert fald ikke hørt det før, og de spillede i løbet af aftenen en lille håndfuld ikke før hørte numre.

Baren og den økologiske ”pølse”madvogn serverede videre efter musikken stoppede, og der var mange der blev og hyggede, og talte (tale ikke bare snakke!) om det netop oplevede. Lille Mads, store Peter og digterinden der blev til en islandsk alf lidt a la en lys Bjørk.
Små halvfems tilskuer var i underkanten, men ikke så få at Olferts går i sort, men! tag nogle flere venner med til de næste koncerter!
Bandet havde brugt mange timer på at indstille lyden, og den var i mine ører optimal. Rygtet siger, at lydmanden var så begejstret, at han foreslog, at Peter Sommer & Tiggerne skulle opøve før næste tournéstart i Ollerups fantastiske forsamlingshus. Så Spillestedet Olferts håber at kunne byde på mere Sommer på andre årstider, for hos os er det jo altid Sommer!