Intro

Ideen med den nye hjemmeside er at gøre det lettere for redaktørerne at redigere og mere overskueligt for brugerne. Vi håber det er lykkedes.

Håbet er også at klubberne vil bruge hjemmesiden mere som redskab til information og kommunikation.

I udviklingen er der taget højde for generelle ting klubber har brug for, og dette kan sagtens udvides. Hvis klubberne har specielle ønsker er der nok også plads til det.

Opbygning

Hjemmesiden har en forside, en række klubsider og en kalender. Forsiden kan ikke redigeres men viser hvad de forskellige klubber har af arrangementer og nyheder.

Klubsiderne har fire ben: Nyheder, Arrangementer, Baglokale og Medlem.
Der opereres ikke med sider som på den gamle hjemmeside. Det er meningen at alt skal være tilgængeligt fra klubsiden.

Adgang

Hjemmesiden kan redigeres af redaktørerne for de enkelte klubber. Medlemmer af klubberne kan komme ind i medlemsområdet.

Nye medlemmer skal selv skrive sig ind under klubben, og bliver godkendt af klubbens websekretær. Ved godkendelse får medlemmerne adgangskode via mail. Alle medlemmer skal have en mailadresse.

For kalenderen gælder det at klubredaktørerne kan booke huset direkte, mens private kan/skal bestille og godkendes af den udlejningsansvarlige.

Nyheder

Nyheder er beregnet til alle former for informationer fra klubben til medlemmer og til omverden. Alle nyheder kan findes på klubsiden. På forsiden vises de nyeste fra alle klubberne.

En nyhed består af minimum af Titel og Kort Beskrivelse.
Derudover kan der tilføjes:

  • Billede til oversigten
  • Lang beskrivelse, bl.a. med billeder.
  • Billedserie
  • Nyhedsmail, med samme indhold
  • Video
  • Filer som Word, PDF, Lydfiler m.v.

På brugersiden er der tilknyttet kommentarer.

Det vil se godt ud hvis der altid er et Oversigtsbillede, som evt. kan genbruges fra serveren

Arrangementer

Arrangementer af enhver slags som foregår i huset kan annonceres her af redaktøren. Bookning af huset foregår dog via kalenderen.

Et arrangement består minimum af Titel, Dato og Kort Beskrivelse.
Derudover kan der tilføjes:

  • Billede til oversigten
  • Lang beskrivelse, bl.a. med billeder.
  • Tilmelding til arrangementet
  • For OSV: Billetsalg
  • Nyhedsmail, med samme indhold
  • Video
  • Filer som Word, PDF, Lydfiler m.v.

På brugersiden er der tilknyttet kommentarer.

Det vil se godt ud hvis der altid er et Oversigtsbillede, som evt. kan genbruges fra serveren

Baglokale

Klubbens officielle oplysninger har deres egen side, som redigeres ved at udfylde faste rubrikker.
Det er her man sælger klubben til nye medlemmer.
Det vil se godt ud hvis siden altid er udfyldt, opdateret og med billeder.

Medlem

For medlemmerne er medlemssiden der hvor man kan finde tlf og mail til de andre medlemmer. Man kan også sende mail til hele klubben og skrive direkte på sidens chat. Det kunne være sjov at udvikle mulighederne her efter behov, f.eks. til mødeaftaler, debat og andet.

Redaktør og især Websekretær kan i medlemsdelen redigere medlemsdata. Det er her man:

  • Godkender/Aktiverer nye medlemmer (Websekretæren)
  • Retter deres data
  • Sletter medlemmer
  • Tildeler bestyrelsesposter
  • Tildeler rettigheder som Websekretær og Redaktør. Der kan kun være en Webredaktør men meget gerne en masse Redaktører.
 
Min konto

Min konto Dette ikon fører til Min Konto.
Her kan man rette sine egne data.
Især er det smart at rette sin adgangskode til noget man selv kan huske.

Er man medlem af flere klubber kan man her søge optagelse (På hjemmesiden) i de andre klubber.
Websekretæren for den søgte klub godkender før man kan logge ind.

Smart Genvej
For at gøre det nemt at logge ind på hjemmesiden kan man her hente en fil til at lægge på skrivebordet. Ved klik på filen bliver man logget ind på hjemmesiden og ført til den startside man foretrækker.

Kalenderen

Kalenderen er det officielle sted hvor alle bookninger foregår. Der skal nu ikke længere ringes til Jeppe.

Private skal selv skrive deres data ind når de bestiller huset. Der bliver sendt en mail til den udlejningsansvarlige, som godkender.

Klubbernes redaktører kan, når de er logget ind, selv booke ledige dage i kalenderen for deres klub, uden at behøve at ulejlige den udlejningsansvarlige.

Genveje

Som et tilbud til nørder og andre handikappede er der lagt genvejstaster ind, så musen bliver næsten overflødig. Er velegnet ved redigering og for laptop brugere.

Her er et par eksempler

tast 1 -> Huset
tast a -> Læs nyheden
tast h -> Forsiden
tast k ->Klubforsiden
tilbage
forrige side
piletaster
scroll
mellemrum til og fra redigering
   

God Fornøjelse: Jan, Jakob og Peter